Spring til indhold

Følg rejsen

Fra idé til virkelighed

Multihus Jystrup har været undervejs siden 2021. Her er forløbet, år for år, fra projektgruppen blev dannet, over borgermødet, arkitektkonkurrencen og Ringsted Byråds bevilling på 8 mio. kr., til det arbejde med fondsstiftelse, finansiering og myndighedsafklaring, der står på nu.

Multihus Jystrup er undervejs. Her kan du følge de vigtigste milepæle – fra den lokale indsamling og de store fondsansøgninger til første spadestik og den dag, huset tages i brug.

  1. 2022Projektet tager form

    Forår 2022

    Projektgruppen Multihus Jystrup etableres

    Projektgruppen etableres. Arbejdet med at forme projektgruppen, fastlægge formål, balance møders kadencer og finde det endelige navn begyndte allerede ultimo 2021.

  2. Sommer 2022

    Orienteringsmøde med Ringsted Kommune

    Der afholdes orienteringsmøde med kommunaldirektøren om projektet Multihus Jystrup.

  3. Efterår 2022

    Politisk opbakning i orienteringssagen

    Plan- og Boligudvalget i Ringsted Kommune behandler den 26. september 2022 orienteringssag om Multihus Jystrup. Udvalget beslutter, at projektgruppen kan arbejde videre med en placering på kommunens ejendomme på Skjoldenæsvej 65 og 67 og med forskellige scenarier for området (matr. 7aq, 7p og 7d).

    Se sagen i Ringsted Kommunes dagsorden

  4. Efterår 2022

    Bevilling fra Helhedsplanpuljen i Ringsted Kommune

    I oktober modtager Multihus Jystrup 400.000 kr. fra Helhedsplanpuljen til projektudvikling og parallelopdrag med udvalgte tegnestuer.

    Bevillingen anvendes konkret til:

    • udarbejdelse af projekt- og arkitektforslag fra de udvalgte tegnestuer
    • tilstandsvurdering af bygningerne på interesseområdet
    • ekstern proceskonsulentbistand i forbindelse med borgermøde i Jystrup.

    Læs om bevillingen fra Helhedsplanpuljen

  5. 2023Borgerne er med til at forme projektet

    Forår 2023

    Borgermøde med fuldt hus

    Der afholdes borgermøde i Stalden ved Jystrup Kirke med fuldt hus. Den eksterne proceskonsulent Dorte Kargo faciliterer dialogen om borgernes idéer, ønsker og behov for det kommende Multihus Jystrup.

    Omkring 100 borgere bidrager med input, som samles og dokumenteres. Materialet bliver et vigtigt grundlag for det videre arbejde med arkitektur, rådgivning, valg af tegnestue og senere fondsansøgninger.

  6. Efterår 2023

    Tilstandsvurdering og servitutredegørelse

    De kommunale ejendomme på Skjoldenæsvej 65 og 67 undersøges. Tilstandsrapporter for de to bygninger udarbejdes af Carsten Borchorst, mens en servitutredegørelse for området gennemføres af en landinspektør fra LE34.

  7. 2024Projektet får en arkitektonisk retning

    Forår 2024

    Arkitektkonkurrence gennemføres

    På baggrund af en indledende dialog med en bred kreds af tegnestuer udvælges 10 tegnestuer til at deltage i arkitektkonkurrencen om Multihus Jystrup.

    Fem tegnestuer går videre til samtale, og to – Dominique & Serena og Keingart – går videre til den afsluttende fase. Tegnestuerne modtager et detaljeret program med kravspecifikation, planforhold, eksisterende bindinger, tilstandsrapporter og vurderingskriterier som grundlag for deres forslag.

    Keingart bliver efterfølgende projektets arkitektfaglige samarbejdspartner. Flemming Overgaard, MAA, ledende arkitekt hos Keingart, rådgiver herefter projektgruppen og udarbejder et konkret skitse- og idéoplæg samt en projektmappe. Materialet bliver et væsentligt grundlag for den videre udvikling af projektet.

  8. Efterår 2024

    Projektet præsenteres for Byrådet

    Den 2. september 2024 afholdes temamøde om Multihus Jystrup for borgmesteren, kommunaldirektøren og medlemmerne af Ringsted Byråd.

    Projektgruppen og arkitekten fra Keingart præsenterer blandt andet:

    • hvad Multihus Jystrup skal være
    • hvordan projektet kan realiseres
    • projektets økonomi og finansieringsbehov.
  9. Efterår 2024

    Kommunal bevilling på 8 mio. kr.

    I forbindelse med Budgetaftalen 2025-2028 afsætter Ringsted Byråd 8 mio. kr. i anlægsmidler til Multihus Jystrup.

    Aftalen indebærer samtidig, at kommunen vil overdrage grund og bygninger til projektet, når projektet bevæger sig frem mod realisering. Den kommunale medfinansiering på 8 mio. kr. forudsætter, at projektgruppen finder de resterende midler gennem fonde og anden finansiering inden for budgetperioden.

  10. 2025Bred kommunal opbakning og nye finansieringsmuligheder

    Vinter 2025

    Bred politisk opbakning

    Der skabes bred politisk opbakning til Multihus Jystrup. Ringsted Kommune tilkendegiver skriftligt, at kommunen vil stille ejendommene på Skjoldenæsvej 65 og 67 til rådighed for projektet og bidrage med 8 mio. kr. i anlægsmidler i 2028, forudsat at projektgruppen finder finansiering til den resterende del af projektet.

    Projektgruppen modtager en skriftlig erklæring om kommunens tilkendegivelse.

  11. Vinter 2025

    Bevilling fra Helhedsplanpuljen til skitsetegninger

    I februar bevilges 100.000 kr. fra Helhedsplanpuljen til udarbejdelse af en detaljeret projektbeskrivelse for Multihus Jystrup hos Keingart.

    Materialet skal blandt andet anvendes i den videre dialog med Lokale og Anlægsfonden.

  12. Sommer 2025

    Projektet konkretiseres med opdateret projektmappe

    Keingart afleverer nye og mere detaljerede skitsetegninger samt en opdateret projektmappe. Materialet gør projektet mere konkret og bliver samtidig et vigtigt grundlag for den videre dialog med Lokale og Anlægsfonden samt Ringsted Kommunes myndigheder.

  13. Efterår 2025

    Dialog med Lokale og Anlægsfonden

    Projektgruppen mødes med konsulent Ola Mattson fra Lokale og Anlægsfonden (LOA) om Multihus Jystrup. På mødet præsenteres blandt andet kommunens planlagte bidrag på 8 mio. kr.

    LOA udtrykker interesse for projektet, som herefter bevæger sig videre i fondens behandlingsforløb.

  14. Efterår 2025

    Dialog med Ringsted Kommunes fagcentre

    I november mødes projektgruppen med centerchef for Ejendomme Rune Munch Christensen, centerchef for Kultur, Idræt og Fritid Mads Stougård Kristiansen samt teknisk leder Kristian Lønborg.

    Der udtrykkes interesse for projektet, og det anbefales, at der arbejdes videre med en model, hvor Multihus Jystrup organiseres som en erhvervsdrivende fond.

    Det aftales, at arbejdet med en lokalplan kan igangsættes, når den samlede finansiering er på plads.

  15. 2026Rådgivning, fondskonstruktion og fundraising

    Vinter 2026

    Arbejdet med fondskonstruktion begynder

    I dialog med Ringsted Kommune opstår et ønske om at organisere Multihus Jystrup som en erhvervsdrivende fond. Projektgruppen undersøger derfor, hvordan den fremtidige organisatoriske ramme for Multihuset bedst kan etableres.

    Der arbejdes med stiftelse af fonden, herunder afholdelse af stiftende generalforsamling og udarbejdelse af vedtægter.

  16. Vinter 2026

    Multihus Jystrup kommer i LOAs rådgivningsfase

    Projektet behandles på Lokale og Anlægsfondens interne sagsbehandlingsmøde. Projektet indstilles ikke på dette tidspunkt til bestyrelsen, men vurderes at ligge inden for fondens strategi og går derfor videre til fase 3 – rådgivningsfasen.

    Det er et positivt skridt i LOA’s behandlingsforløb. I rådgivningsfasen skal projektet kvalificeres og videreudvikles i dialog med fonden.

    LOA’s spørgsmål og fokusområder vedrører især:

    • arkitekturen
    • projektets funktioner og målgrupper
    • økonomien og budgettets realisme
    • finansieringsplanen
    • projektets proces- og tidsplan.

    Projektgruppen arbejder derfor videre med en samlet proces- og tidsplan med henblik på, at projektet på et senere tidspunkt kan indstilles til støtte hos LOA’s bestyrelse.

  17. Forår 2026

    Drøftelse af projekterings- og udbudsmodeller

    Keingart udarbejder oplæg til projekterings- og udbudsproces, herunder oversigt over udbudsformer, behovet for udbudsrådgivning og en estimeret tidsplan.

    Projektgruppen drøfter de forskellige modeller og deres betydning for projektets videre gennemførelse.

  18. Forår 2026

    Afslag fra Helhedsplanpuljen

    Projektgruppen søger Helhedsplanpuljen om fuld bevilling til Keingarts videre arbejde med procesplanen. Ansøgningen imødekommes ikke.

    På baggrund af afslaget overvejes en fremtidig strategi, hvor der søges om støtte i mindre og afgrænsede faser og beløb.

  19. Forår 2026

    Afslag på forhåndsbevilling fra Ringsted Kommune

    Projektgruppen søger om en forhåndsbevilling på 300.000 kr. hos Ringsted Kommune. Ansøgningen behandles i Udvalget for Land og By, Teknik og Miljø, som giver afslag.

    Se referatet fra udvalgets møde den 22. april 2026

  20. Sommer 2026

    Dialog med planafdelingen

    Projektgruppen mødes med planafdelingen i Ringsted Kommune for at drøfte projektet og for at få afklaret, om Multihus Jystrup er lokalplanpligtigt.

    Efter mødet fremsender projektgruppen en 15-siders matrix med oplysninger om blandt andet aktiviteter, antal personer, tidsintervaller og mulige parkeringspladser som grundlag for kommunens vurdering.

  21. Efterår 2026

    Sparring med LOA

    Konsulent i Lokale og Anlægsfonden foreslår at samstemme bæredygtighedsstrategi med udbudsstrategi. Møde skal opsættes.

  22. Efterår 2026

    Kommunal planmæssig afklaring

    I september 2026 er projektet i intern høring i Ringsted Kommunes planafdeling. Herefter vurderes det, om Multihus Jystrup er lokalplanpligtigt.

    Dette bliver et vigtigt næste skridt i afklaringen af projektets myndighedsforhold og den videre vej mod realisering.

  23. Efterår 2026

    Indsamling til grundkapital på 300.000 kr.

    Projektgruppen har søgt Indsamlingsnævnet og fået bevilling til at starte indsamlingen af grundkapitalen på 300.000 kr. til etablering af den erhvervsdrivende fond Multihus Jystrup.

  24. Her er vi nu

    2027

    Vinter 2026/2027 · planlagt

    De første fondsansøgninger

    • Vedtægter for den erhvervsdrivende fond på plads
    • Driftbudget for det færdige hus udarbejdes
    • Ansøgninger til de store fonde sendes af sted
  25. Forår 2027 · planlagt

    Lokalplanen

    • Lokalplanen igangsættes
  26. Efterår 2027 · planlagt

    Projektet fastlægges

    • Lokalplanen er færdig
    • Projektet kravstilles endeligt
  27. 2028

    Forår 2028 · planlagt

    Udbud

    • Udbudsrunde
    • Tilbud indhentes
  28. Efterår 2028 · planlagt

    Byggeriet går i gang

    • Første spadestik
  29. 2029

    Efterår 2029 · planlagt

    Huset står færdigt

    • Byggeriet færdiggøres
  30. 2030

    2030 · planlagt

    Multihus Jystrup åbner

    • Ibrugtagning af Multihus Jystrup

Forløbet er beskrevet af Louise Frimann Jensen for projektgruppen bag Multihus Jystrup.